Email marketing
Guldet i indbakken
TL;DR (selvom lixtallet er lavt, orker du måske ikke læse det hele)
Jeg får dine mails ud af spamfilteret og ind i varmen. Fra det tekniske bag kulissen, den daglige eksekvering af kampagne- og nyhedsbreve og til de automatiske flows, der arbejder for dig, mens du laver alt muligt andet.
Lad os være helt ærlige: Mange nyhedsbreve og email marketing kan være omtrent lige så spændende som samlevejledningen til dit nye IKEA-møbel.
Men hvis du gør det rigtigt, er email marketing faktisk din absolut stærkeste kanal. Det er det eneste sted, hvor du ikke skal kæmpe mod en algoritme eller betale for hver eneste visning. Her ejer du selv dine modtagere, og du har deres udelte opmærksomhed. I hvert fald indtil de ser den nyeste kattevideo.
1. Det tekniske fundament
Mange får sved på panden, når snakken falder på DNS-indstillinger, SPF, DKIM og DMARC. Det forstår jeg godt, for det lyder mest af alt som en dårlig hånd i Wordfeud.
I virkeligheden er det bare dine mails’ digitale pas.
Hvis det ikke spiller, bliver dine mails stoppet ved grænsen, som var de ofre for Danmarksdemokraternes udlændingepolitik. De når aldrig frem til destinationen, men ender i stedet i spam-mappen.
Jeg fikser alt det tekniske bag kulisserne, så dine mails har deres papirer i orden og lander præcis, hvor de skal: I indbakken.
2. Driften
Når fundamentet er på plads, skal der kul på maskinen før den kører.
Men du kan godt glemme alt om “Spray and Pray”-metoden, hvor man sender det samme L.O.R.T til alle og håber på det bedste (been there, done that). Det svarer til at kaste en hel pose foder i søen og håbe på, at en fisk tilfældigvis svømmer forbi med åben mund. Det er ikke en strategi, det er ønsketænkning.
Jeg er ikke grafisk designer, så du får ikke et nyhedsbrev der ligner digitalt maleri, der hører til på Louvre.
Til gengæld får du en professionel og knivskarp opsætning, der fokuserer på det vigtigste: At dine mails bliver sendt til de rigtige mennesker, de bliver læst, klikket på og rent faktisk sender penge i kassen.
3. Email marketing på autopilot
Det her er din forretnings svar på en eksklusiv all-inclusive ferie. Jeg bygger systemer, der arbejder for dig døgnet rundt, mens du sover, holder fyraften eller kæmper med at forstå din nye airfryer (spoiler: det meste skal have 20 minutter på 200°C).
Det svarer til at tjekke ind på et hotel, hvor buffeten aldrig lukker, og hvor personalet ved, du er tørstig, før du selv har opdaget det.
Dine flows er din digitale piccolo; han står klar til at tage imod nye gæster og han løber efter dem hele vejen ud til parkeringspladsen, hvis de er ved at tjekke ud og har glemt deres kufferter (læs: indkøbskurv).
Det er kalder jeg “Best Practice flows”. Det er din email marketing på autopilot, der servicerer dine kunder og henter omsætningen hjem, uden at du behøver at stå i receptionen og udlevere nøgler hele døgnet.
Læser du stadig med? Godt klaret.
Det var noget af en indflyvning til, hvordan jeg kan hjælpe dig med email marketing.
Men det er også i den her disciplin, jeg har brugt flest timer i maskinrummet og selv begået alle de fejl, jeg gerne vil sørge for, at du undgår.
E-mail marketing er ikke raketvidenskab, men det kræver, at man har styr på både de kedelige detaljer og de sjove flows.
Ligesom som så mange andre steder handler det om helheden. Så din email marketing får de bedste resultat, når den spiller på samme hold som dine sociale medier og din hjemmeside
Hvis du er klar til at springe de dyre lærepenge over og i stedet få bygget en setup, der rent faktisk rykker noget, så lad os tage en snak.